Vi er e-maerket
Fester & Mærkedage Living Dåbs- & gaveartikler Smykker
Ure Plejeprodukter Om os Tilbud Blog
Fester & Mærkedage Living Dåbs- & gaveartikler Smykker
Ure Plejeprodukter Om os Tilbud

Sådan renser og plejer du dine smykker

Du er selvfølgelig glad for dine smykker og vil gerne passe så godt på dem som overhovedet muligt - ligegyldigt om det er dyrere smykker fra Ole Lynggaard, Georg Jensen eller smykker i en lidt billigere prisklasse. Derfor har vi her lavet en lille guide til hvordan du plejer og renser din smykker så du kan få glæde af dem i mange år fremover.



1. Pas på dine smykker
Vi har selvfølgelig købt vores smykker for at bruge dem og for at vise dem frem. Men hvis du vil passe lidt ekstra godt på dine smykker skal du engang imellem tage dem af. Vi anbefaler at du tager dine smykker af når du:
- Sover
- Dyrker sport og andre fysiske aktiviteter
- Går i bad
- Bader i havet
- Gør rent og er i berøring med vand og rengøringsmidler

Generelt skal du undgå at dine smykker kommer i berøring med nogen som helst former for kemikalier - derfor er det også en god idé at tage dine smykker på som det sidste når du skal afsted i byen. På den måde undgår du at de kommer unødigt i kontakt med for eksempel parfume, cremer og andet.

Pas godt på dine smykker og ure og vær forsigtig. Smykker og ure - specielt med ædelsten - kan være skrøbelige så beskyt dem så godt som muligt mod stød og slag.

2. Sådan opbevarer du dine smykker
Den bedste måde at opbevare dine smykker på er ved at putte dem i stof- eller plastposer hver for sig. På den måde undgår du at smykkerne ligger og ridser op mod hinanden. Derudover udsættes de heller ikke for direkte sollys eller luft, som kan misfarve dine smykker. Hvis du gerne vil have dine smykker til at hænge fremme er et smykkestativ også en god idé. Du skal dog stadig være opmærksom på at smykkerne ikke hænger og gnider op mod hinanden. Alternativt kan du lægge dine smykker i en glasboks. 

3. Sådan renser du dine smykker selv
Mange vil opleve at deres sølvsmykker over tiden vil få en lidt snavset og oxideret overflade. Det siger ingenting om kvaliteten af smykket, men er en helt naturlig proces, som sker grundet din krops syre og sved. Nogle mennesker oxiderer smykker mere end andre. Derudover samler smykker også snavs fra blandt andet cremer og lignende. 

I de fleste supermarkeder kan du købe følgende produkter så du selv kan rense og pleje dine smykker.
- Almindelig universal- eller pudseklud. Er dine smykker prydet med perler er det en god idé at pudse dem hver gang efter brug. Perler er et naturprodukt og er et blødt materiale som er ekstra modtagelig overfor snavs. 
- Opvaskemiddel, ny tandbørste og en pudseklud. Læg dit smykke i lunkent vand tilsat lidt opvaskemiddel. Lad det ligge i cirka 10 minutter og rens det så med en ren tandbørste og en pudseklud. Bemærk at denne bahandling ikke må bruges til perler, men gerne til smykker med ædelsten. 
- Du kan mange steder også købe sølvrens og pudseklude specielt udviklet til dine sølvsmykker.
- Der findes og særlige servietter til sølv og ædelmetaller.
- Sølvpapir og salt er en anden måde hvorpå du kan "pifte" dine sølvsmykker op. Kom kogende vand i en skål med små kugler af sølvpapir og en smule salt. Lad smykket ligge der i et par minutter. Bemærk at denne metode ikke må bruges hvis smykket har ædelsten. 

Hos guldsmeden kan du ligeledes købe særlige produkter, som du kan bruge til at pleje dine smykker på bedst mulige måde med. I vores webshop finder du en masse gode plejeprodukter af mærket Hagerty som vi anbefaler til rengøring af dine smykker. Du kan blandt købe et godt produkt som du skånsomt kan rense dine perlekæder og andre porøse sten med. Du finder også produktet SILVER CLEAN, som er en særlig væske som effektivt renser dine sølvsmykker på en nem og hurtig måde.

4. Slitage på smykker med overfladebehandling
Smykker i hvidguld har en særlig overfladebehandling, som slides af med tiden og bør derfor overfladebehandles en gang årligt for at bevare det smykke hvide look. Forgyldte og oxiderede smykker bliver ligeledes slidt med tiden. De kan derfor forgyldes/oxideres igen når smykket har mistet for meget af sit originale look. 
Har du dyrere smykker som for eksempel Ole Lynggaard eller Georg Jensen anbefaler vi at du får tjekket dine smykker en gang årligt hos din guldsmed. På den måde sikrer du dig at dine smykker kan klare den daglige brug. Ringe og andre smykker med sten anbefaler vi ligeledes at du får tjekket en gang om året, for at sikre at stenene sidder ordentligt fast og ikke risikerer at falde af under brug. 
Perlesmykker på kæde bør også efterses en gang årligt for at sikre at snoren ikke er ved at mørne og derfor er i risiko for at knække.

5. Ultralydsrensning / ultralydsrenser
En gang om året kan det ligeledes være en god idé at supplerer din egen rengøring med en ultralydsrensnig. Det kan du som oftes få gjort hos din lokale guldsmed. Som noget nyt tilbyder vi nu din helt egen personlige ultralydsrenser - S78 Spectacare Ultrasonic. Maskinen er perfekt til det private hjem og kan udover smykker også bruges til blandt andet briller/solbriller, DVD'er, barbermaskiner, fiskeudstyr samt meget andet. Det er med andre ord en ideél maskine til de fleste danske hjem, og til en særdeles overkommelig pris. Perfekt til at rengøre rigtig mange ting i den private husholding, som ellers kan være problematiske at få gjort ordentligt rene.