De videnskabelige studium af ædelsten kaldes gemmologi. Ordet gemmologi er afledt af det latinske ord gemma, der betyder ædelsten. Gemmologisk indsigt er vigtig for alle, der beskæftiger sig med ædelsten. Det gælder, uanset om stenene er sjældne og kostbare klenodier af høj kvalitet, eller om det mere almindelige sten af lavere værdi. For den, der til daglig beskæftiger sig med såvel rå som slebne sten og derfor har et stort erfaringsgrundlag, kan det i nogle tilfælde være muligt – allerede ved første blik – at bestemme visse sten med sikkerhed. Men selv for eksperter er faldgruberne mange, At skelne ædelsten fra hinanden – udelukkende ved hjælp af deres udseende – vil før eller siden føre til fejltagelser.
På nedenstående billeder kan du danne dig et overblik over de mest anvendte farvenøgler. Som du sikkert kan se er risikoen for at forveksle forskellige typer sten indenfor samme farvenøgle ret stor. Bemærk at det kan være svært at gengive farver og nuancer på sten digitalt da lyset spiller en meget stor rolle i ædelstens udtryk. Sammenligner man i praksis flere sten af samme type, for eksempel rubiner, vil farverne ofte nuancere fra sten til sten, og man vil således opleve lysere og mørkere variationer. Variationerne kan skyldes naturlige forhold, men det kan også skyldes valg af slibeform. I en gennemsigtig (transparent) sten vil et fladt slib bevirke, at farven syner lys, og et dybt slib vil få stenen til at syne mørkere.
Ud over farven, der alene beror på stenens evne til at filtrere lyset (lysabsorption), er der en række andre faktorer, som spiller ind, når man skal forsøge at komme med et kvalificeret bud på stenens navn. Det kan for eksempel være stenens glans, der er en betegnelse for, hvor meget lys der reflekteres fra overfladen, stenens transparens, et udtryk for, hvor meget af lyset der kan passere gennem stenen, og/eller lysbrydningen, der beskriver lysets retningsændring i stenen, og som ligeledes har indflydelse på stenens udseende.
De nævnte faktorer betegnes under et som optiske egenskaber – synlige egenskaber og viden herom har selvsagt stor betydning ved en visuel bedømmelse af stenen. Hertil kommer desuden en række egenskaber, der betegnes som fysiske egenskaber. Det er for eksempel hårdhed, skørhed, og spaltelighed. Disse egenskaber kan ikke umiddelbart iagttages, men kan have indirekte indflydelse på stenens udseende. For eksempel kan en sten med høj hårdhed poleres finere end en sten med lavere hårdhed, facetkanterne kan blive skarpere, og formen mere præcis. De fysiske egenskaber spiller dog først og fremmest en stor rolle for stenens brugsegenskaber.
Det er vigtigt at præcisere, at farvenøglen ikke må betragtes som en facitliste! Nøglen er et værktøj. Ønsker man for eksempel at anvende en rød sten, angiver farvenøglen en række muligheder. Under hvert billede er stenens navn angivet, og under dette navnet på det mineral, som er stenens grundsubstans. Det fremgår heraf, at et og samme mineral kan forekomme i flere forskellige farvevarieteter og derfor har fået et selvstændigt navn. Som eksempel kan man se, at den farveløse safir, den røde rubin og den orange padparadsha alle består af samme grundsubstans, nemlig mineralet korund. Hos en række sten er der overensstemmelse mellem mineralnavnet og navnet på varieteten. Det gælder for eksempel for spinel, diamant og zirkon.
Alle smykkesten er af uorganisk mineralsk oprindelse, det vil sige naturskabte. I farvenøglen er medtaget to eksempler, der ikke opfylder disse krav: rav og koral. Begge er opstået gennem en organisk naturproces og er følgelig ikke mineraler. Rav er naturligt hærdet harpiks, og koral dannes under vand af kalk fra små polypdyr. Rav og koral må således ikke sælges under betegnelsen smykkesten eller ædelsten.
En god kundevejledning er en værdifuld service ved enhver handel. Ønsker kunden for eksempel en ædelsten af en bestemt farve, bør man kunne orientere om, hvilke ædelsten der findes i den pågældende farve. Derefter er det nødvendigt, ud fra de brugskrav kunden stiller til ædelstenen, at kunne oplyse om de pågældende stens modstandsdygtighed overfor slid (ridsning), stød og kemiske påvirkningeraffx kosmetiske præparater. Sidst, men ikke mindst, skal kunden informeres om, hvorfor sjældenhed og kvalitet bevirker store prisforskelle.
Det kræver en forklaring, at to tilsyneladende ens sten handles til vidt forskellige priser. Drejer det sig for eksempel om en naturlig akvamarin og en akvamarinfarvet, syntetisk spinel, er det vigtigt at kunne forklare årsagen dertil. I det første tilfælde er der tale om en ædelsten, dannet i naturen, hvorfor stenens sjældenhed i en god kvalitet betinger en høj pris. I det andet tilfælde er der tale om en syntetisk fabriks-og masseproduceret sten, som hverken er sjælden eller naturskabt, og som følgelig kan sælges til en langt lavere pris. Kendskab til, hvorledes værdifaktorerne vægt, farve, klarhed og slibning indvirker på ædelstenenes pris, er af meget stor betydning.
For farvede, transparente stens vedkommende, for eksempel rubin og smaragd, vil stenens klarhed og farvens dybde være af afgørende betydning for en høj værdi. Værdien kan også overvejende være betinget af intensiteten i stenens farvespil. Dette gælder for blandt andet opal. For ugennemsigtige (opake) sten, for eksempel turkis og lapis lazuli, vil værdien hovedsageligt bero på styrken af den pågældende stens farve. Er der tale om farveløse sten, for eksempel diamanter, vil alle fire værdifaktorer have indflydelse på værdiansættelsen. Endelig kan også skiftende mode og målrettet markedsføring have stor betydning for en ædelstens efterspørgsel og dermed for dens værdi.