Vi er e-maerket
Fester & Mærkedage Living Dåbs- & gaveartikler Smykker
Ure Plejeprodukter Om os Tilbud Blog
Fester & Mærkedage Living Dåbs- & gaveartikler Smykker
Ure Plejeprodukter Om os Tilbud

Automatisk og mekaniske ure

Hvad er et mekanisk / automatisk ur?

For folk som går bare lidt op i ure er et mekanisk ur noget ganske specielt. Et mekanisk / automatisk ur er drevet af kinetisk energi og består udelukkende af tandhjul og mekanik som gør at uret er så tro mod sine oprindelig rødder som man kan komme. Det var netop sådan man byggede ure helt tilbage i tiden og betegnes af feinschmeckere og ur-entusiaster som det eneste rigtige at købe.
 

Sådan ser et automatisk mekanisk ur ud indefra

Der findes 2 typer af mekaniske ure.
•    Automatisk mekanisk ur
Et automatisk mekanisk ur er som hovedregel et mekanisk ur er at det drives af en automatisk mekanisk mekanisme som sørger for at holde urværket i gang og kørende. I dag drives automatisk mekaniske ure typisk af den kinetisk energi, som opstår når uret er i bevægelse, som det typisk er når du bærer det på armen og bevæger dig rundt i din dagligdag. Man vil også typisk kunne ”oplade” automatiske ure ved at trække det op manuelt og derved selv tilføje energi til urets gangreserve.
•    Mekanisk ur
Et mekanisk ur fungerer som udgangspunkt præcist på samme måde som et automatisk mekanisk ur. Den store forskel er dog at et traditionelt mekanisk ur ikke kan opsamle kinetisk energi og at det derfor udelukkende kan ”oplades” ved at trække det op manuelt. Dette er modsat for de mere almindelige kvarts ure, som drives og fungerer via et lille elektronisk batteri. 
Fælles for de to typer ure er den meget karakteristiske ”tikkelyd” som kommer fra den meget komplekse og imponerende konstruktion og sammensætning af tandhjul og svinghjul som hele tiden svinger frem og tilbage, roterer, og gør at uret kan vise dig hvad klokken er.  

Vedligeholdelse og praktisk information om mekaniske ure

Hvis du er indehaver af et automatisk mekanisk ur betyder det at uret gerne skulle trække sig selv op når du bærer det rundt i din hverdag. Bevæger du dig ikke meget i løbet af en dag er det en god ide at trække uret op selv. Dette gøres typisk ved at dreje kronen 10-15 gange rundt med uret. Bemærk at hvis du drejer mere end 15 gange rundt pr. gang kan du risikere at skade og / eller ødelægge urværket. Gør det derfor til en vane at trække uret op et par gange om dagen frem for en enkelt gang med for mange drejninger på kronen. Når et mekanisk ur er trukket helt op vil det typisk have en gangreserver på mellem 36 og 48 timer. Begynder uret at tabe tid eller begynder gangreserven af bliver væsentlig kortere end 36 timer så vil det være en god ide at kontakte en urmager som kan kigge på det. Det vil nemlig være de typiske tegn på at uret trænger til service og eventuelt udskiftning af en eller flere vitale dele. 
Justering af dato og ugedag på et mekanisk ur.
Skal du justere datoen på dit mekaniske ur er der ligeledes nogle simple regler man skal følge for at sikre at man ikke kommer til at gøre skade på urværket. 
Hvis du får behov for at justere dato og / eller ugedag på dit mekaniske ur må dette kun ske mellem kl. 6 (18) og 12 (24). Som altid er det meget vigtigt at du aldrig drejer kronen modsat uret da du kan risikere at gøre stor skade på urværket. 

Er mekaniske ure vandtætte?

Som udgangspunkt er et mekanisk ur vandafvisende og typisk er de sat til at være vandafvisende til 3ATM. Det betyder at de kan tåle regnvejr og lignende men er altså ikke egnet til hverken at svømme, dykke eller bade med. 
Hvordan vedligeholder jeg mit mekaniske ur?
Som en fingerregel er det en god ide at tage sit ur med til en urmager hvert andet år. Her vil man typisk få lavet en slags ”service” som man kender det fra for eksempel biler. Urmageren gennemgår uret og kontrollerer at alle dele fungerer som de skal og gør dig opmærksom på hvis han mener at en eller flere dele er klar til at blive skiftet på grund af almindeligt slitage. Da mekaniske ure består af dele som kan udskiftes og erstattes vil du som udgangspunkt kunne beholde dit mekaniske ur resten af livet og endda kunne lade det passere videre til næste generation. Sørg derfor at få dit ur til service en gang imellem – så sikrer du dig nemlig at uret altid beholder sin ydeevne og værdi. 

 

Har du spørgsmål omkring at købe et nyt ur eller har du allerede et eksisterende som du skal have tjekket op på eller lavet service på – så tøv ikke med at kontakte os i butikken, på telefon eller mail. Vi står altid klar til at give dig de bedste råd og den bedste vejledning omkring dit mekaniske ur.